Børn i sandplayterapi

De fleste børn tiltrækkes umiddelbart af sandkasserne og figurerne i sandplayværkstedet. Fra cirka 4 år vil de
fleste have mulighed for at arbejde symbolsk i sandkassen både via leg og via billeddannelse med vand, sand
og figurer.

Sandet har sin egen tiltrækningskraft og de allerfleste mennesker har erfaret, hvordan sandet mærkes, når
kroppen kommer i berøring med det. For de fleste er sand og vand en positiv oplevelse, der minder om timers fordybelse – og forglemmelse – i fri natur eller i børnehavens mere strukturerede (sandkasse) rammer.

Sandet er i sig selv – ved berøring – en taktil oplevelse, der kan have terapeutisk effekt.

Børn kommer til sandplayværkstedet med deres respektive måder at være i verden på. Disse måder tager de naturligt
med sig hen til sandkasserne og figurerne. Nogle står længe ved sandkassen og laver små bevægelser øverst i sandet,
mens andre næsten ikke rører det.
Nogle børn begraver hænder og arme i det tørre sand om og om igen, mens de lader sandet risle ned over sig. Nogle laver dramatiske figurer
i det våde sand, de former og bygger og arrangerer, mens andre med forsigtige strøg glatter den våde overflade.

Der er intet rigtig eller forkert – og det er terapeutens opgave at sikre, at oplevelsen med sandet får den værdi, der er vigtig for barnet.

Nogle børn vil gerne snakke med terapeuten inden sandkassearbejdet, andre siger ingenting før til allersidst i timen, noget taler og inddrager
terapeuten undervejs, mens andre igen har få ord der kan eller skal deles. Det er terapeutens opgave at hjælpe barnet på vej, så det bliver en
positiv oplevelse uden forventningspres.

Den voksne, som følger barnet, må være indstillet på at sætte sig lidt afsides eller gå en lille tur. Når barnet/den unge har afsluttet sit arbejde
vil det som regel være muligt at tale sammen enten om billederne i sandet eller om andre ting, der er kommet frem undervejs.

Andre – især yngre børn – ønsker den voksnes tilstedeværelse under hele timen – og så arbejder vi på i fællesskab at finde en form, der er bedst
for barnet. Det kan være den voksne skal sidde tæt på og læse lidt for sig selv, – måske skal den voksne være meget opmærksom og følge barnets
mindste bevægelser, måske er det godt på en helt tredje måde. Der kort sagt mange måder, – alt sammen med udgangspunkt i det enkelte barns behov.

Om mere generelle og praktiske overvejelser i forhold til børn og terapi – se venligst under fanen Terapi – børn.